Tour de Vest

Updated: august 20, 2015

TourdeVest2

Tour start
Glostrup Torv danner endnu engang rammer for dette års Tour de Vest start. De første der triller afsted er deltagerne på 120 km distancen. Dernæst 70 km og til sidst 25 km. Der er dømt cykelløb fra start til mål ved Glostrup hallen.

Afhentning af startnummer og chip
Du modtager ikke dit startnummer før løbet. Det skal du afhente i Glostrup Shoppingcenter, en af følgende dage. Husk at medbring ordrebekræftelse:
Lørdag d. 5. september kl. 10-16
Søndag d. 6. september kl. 8-11.30

Målområde og opløb
Der vil som de tidligere år være mål på Stadionvej ved Glostrup Hallen. Her er der opløbstrækning i ægte cykelløbsstil. I mål området er der sørget for lidt at spise og drikke.

Parkering
Vi opfordre alle deltagere der kommer i bil, til at parkerer ved Glostrup Hallen, hvor der er rigeligt med plads og gratis parkering. Så undgår vi trafik prop i området omkring Glostrup Shoppingcenter og Glostrup Torv.

Distancer
25 km, 70 km og 120 km. Børn under 14 år kan ikke tilmelde sig distancerne 70 og 120 km.

120 km start kl. 11.00
Løbets længste rute er lagt på almindelige landevej. Distancen er for cyklister, som er i god fysisk træning og er klar på en god tur, hvor både distance og terræn byder på udfordringer. Se kort over ruten under “Links”.

70 km start kl. 11.20
Denne rute er for dem der har forberedt sig lidt i forvejen, og er klar på en solid cykeltur. Det er en god rute at cykle sammen med et par venner eller kolleger. Se kort over ruten under “Links”.

25 km start kl. 11.40
Denne rute, er en rigtig familie ruter, hvor der er mulighed for at få sig en rigtig hyggelig tur. Ruten er henlagt til cykelstier og svagt trafikerede veje eller skovstier i Glostrup, Albertslund og Vestskoven. Bemærk, der vil ikke være tidtagning på denne distance. Se kort over ruten under “Links”.

Depoter
25 km ruten, er depotet placeret efter ca. 14 km på hjørnet af Ballerupvej og Rovej. Der bliver der serveret kaffe, kage, vand og frugt.

70 km ruten, er der et depot i Tågerup, ved Roskilde Lilleskole, lige inden man køre ud af byen.

120 km ruten, er det første depot ved Gørløse skole i Gørløse. Det andet depot ligger i  Tågerup, ved Roskilde Lilleskole.

Mere info: Tour de Vest