Korsika tur Hav til Hav 2012

Updated: juli 1, 2013

– med Ruby Rejser – oplevet af Per Mejnholt

Korsika

Korsika – på størrelse med Sjælland – ligger i middelhavet syd for Genova, på højde med Toscana – og ja Mallorca, hvor der er cyklet mange dejlige km. Så hvorfor ikke Korsika? Jeg er tidligere blevet anbefalet øen af en bjergvandrer: Du kan li` at cykle i bjerge, så Korsika – det må lige være noget for dig! Arrangøren er Ruby Rejser, som jeg har kørt en vellykket tur med tidligere, fra Nice til Alpe d`Huez, i forbindelse med løbet La Marmotte, og da jeg så, at Bo Lyngbye også stod for Korsika-turen, ku’ det da ikke gå helt galt.

Ankomst til Bastia på nordøen
og en kort opvarmingstur og tjek af, at materiellet er i orden, og så allerede til aftensmaden stifter vi bekendtskab med Korsikas herlige kastanje-øl: PIETRA – et fremragende produkt! Senere er der briefing om turen generelt samt næste dags rute. Holdindeling efter temperament samt en lovende frokostordning, Korsika har en forholdsvis flad kystvej langs østsiden over mod italien, ellers er hele øen fyldt op med bjerge – store, små, jævne stigninger, stejle stigninger, store kløfter og smukke dale. Smalle bjergveje og kystveje anlagt højt på klipperne gør oplevelsen meget afvekslende, og man bli`r nærmest bombarderet med indtryk, der er svære at huske alle sammen efter en lang cykledag – hvis ikke der er gang i fotografiapparatet.

Malerisk korsikaner i bjerglandsby

Malerisk korsikaner i bjerglandsby

Køredag – eller VM-dagen
går fra ankomstbyen til den tidligere hovedstad Corte. Allerede efter få km går det op ad en god jævn stigning over et pas, god smal vej med klippevæggen på den ene side og en dyb kløft på den anden, et kig tilbage viser en smuk udsigt over Bastia og Middelhavet over mod Toscana, og kort efter en storslået udsigt over næste dal, Korsikas frodige vinområde, og Middelhavet mod vest, og de store dramatiske skift i udsigt og indtryk, samt det at disponere sin op- og nedkørsel, er jo det der får en til at elske at køre i bjerge – og der har Korsika meget at byde på. Der er ikke langt mellem bjerglandsbyerne, og i dagens første kan drikkedunkene fyldes med køligt og rent bjergkildevand, og der viser sig at være muligheder for dette over hele øen. Fedt, jeg er ikke vild med at fylde industribyernes klor-vand i dunken. Efter nedkørsel mod havet går det ad fede små bjergveje ind langs med bjergmassivet, der strækker sig midt ned igennem hele øen. Vejen er et fund – op og ned – ud og ind, og så smuk, at en rytter misser et sving, han slipper dog med noget pizza på arm og ben, selv cyklen blev reddet fra at ryge i afgrunden. Men oppe nordpå i Holland er der VM på landevej, og jeg beslutter at springe dagens sidste bjerg over (kørt året før) – og i stedet tage hovedvejen mod Corte for at se finalen. Fulgsang ny verdensmester? Finder hotellet og får åbnet TV-stuen – og baren, da der er 50 km tilbage af løbet, og snart fyldes rummet af trætte og tørstige cykelvenner. Kold PIETRA – og Philip Gilbert som fortjent verdensmester, men hvor blev danskerne af? Senere er der byvandring i Corte, der, hvis man går lidt væk fra hovedgaden, godt kan minde om 3. baggård i 1800-tallets København, et levende museum.

Køredag – eller 2. etape af Tour de France 2013
Tour de France kommer til Korsika i år, for første gang, og kører de første tre etaper der, og det kan da godt gå hen at blive Korsikas gennembrud som cykleø, og vi lægger ud med at køre, hvor feltet senere skal køre 2. etape. Men vi kører fra – eller rettere touren kører fra, for vi kører mod øens måske fedeste stigning: Col de Sorba, og det er mærkeligt, at den ikke indgår i touren, de vil altså ikke være lige så underholdende, som Giroen og Vueltaen er blevet i starten. De sidste år er der blevet arbejdet på Sorba-vejen, både op- og nedkørsler er blevet gode, og sidste halvdel kan godt måle sig med Alpe d`Huez, herlige hårnålesving, på hylder hugget ud – og bygget op, og som i Alperne og Pyrenærene, så stejle, at en Citroën 2CV lige netop kan klare det. Og på cykel? Ja med nogle km i benene og Compac foran, og evt. en 11-28 bagpå, så kører det. både op og ned, også selv om vi efter Col de Sorba skal over en 17 km og en 22 km stigning i Korsikas centrale bjergmassiv. Men før det (atter en) herlig frokost i det grønne, komponeret af den gode Willy, der udover at transportere cyklerne til øen, kører bagagen fra hotel til hotel og hver dag runder købmanden og provianterer til sultne ryttere og møder os på dagens rute, hvor man trænger mest til det. Efter en fantastisk, men hård cykeltur, når vi målbyen Zoza i 778 meters højde, i bjergene i den sydlige del af øen.

Korsika

Undertegnede og guiden Finn med de røde bjerge i baggrunden

Køredag – eller rytteren, der blev væk
Dagen byder på 3 bjergtoppe – en lang nedkørsel mod vestkysten, og så endnu 3 knolde til målbyen Sartène. Lidt af en rulletur efter i går, men starter dramatisk for mig. Triller nedad fra hotellet, lidt for mig selv, og efter at have fået fart på cyklen, udspiller det næste sig på 3 sekunder: Jeg hører, der er styrt lige bag mig, når at tænke, at det må være en motorcykel, og at jeg bli`r ramt, og det her går rivende galt – har allerede instinkttivt bremset og søgt ud til højre for at smide mig – da jeg bli`r overfløjet af to kampfly i højde 0 – de drenge kan virkelig flyve i bjerge, jeg var lettere chokeret og fik næsten ridset min hjelm af et fly. Turen går derefter over Brennerpasset – der havde været skovbrand. Og det er på sådanne ture sjovt at se den fremgang, som deltagere uden bjergerfaring de gør på både op- og nedkørsler. Jeg havde lagt mærke til Jørgen, en hyggelig – og ikke helt ung rytter med fremgang, men i dagens målby Sartène mangler vi Jørgen: Er der nogen, der har set Jørgen? Sent på aftenen ankommer han og cyklen i taxa! Efter frokosten misser han ruten i en rundkørsel og kører alene rundt – fortabt. Får, efter flere forsøg, kontakt med rejseselskabet i Danmark over nettet, og får styr på dagens målby. Men da Jørgen omsider når frem, virker byen bekendt, han er cyklet tilbage til Zonza, dagens startby. Så blev der også taget fejl af køredagene. Hotellet hjælper med kontakt til turguiden, og dagens etape må derefter køres igen, i taxa! Jørgen modtager dagens sprællemand, en lille træfigur, der næste dag skal monteres – synligt – på cyklen, som bevis på, at man har bidraget til turens ”underholdning”. Sartène en smuk bjergby med en middelalderlig gammel bydel, der skal opleves.

Køredag – eller kammerat Napoleon
Første del er lidt af en transportetape, hvis der er noget, der hedder det i så smuk en natur. Vi passerer hovedstaden Ajaccio, hvor Napoleon stammer fra og også kæmpede for et selvstændigt Korsika og endda satte sig op imod øens store frihedshelt Pascal Paoli. Korsika har gennem tiden tilhørt Karthago, Romerne, diverse italienske provinser og biskopper, sågar en periode tysk, indtil biskoppen i Genova i 1700-tallet solgte Korsika til Frankrig. Der har hele tiden været – og er en stærk frihedsbevægelse på øen: FLNC, og det ses som grafitti overalt, når vi cykler rundt. Og alle franske vejskilte er gennemhullede af skud ligesom i Baskerlandet. Og hele tiden ses nationalsymbolet maurerhovedet, ja selv på Rubys cykeltrøjer, det afhuggede hoved på en stage til skræk og advarsel for fjender udefra. Kort før vi ankom, var tre blevet skudt i Corte og bomber sprunget, bla. i Ajaccio, men det mærker vi intet til, og folk virker søde og imødekommende over for os, og skulle jeg blive taget som cykelgidsel, var det ok med mig, bare jeg kunne få lov at træne hver dag i dette fede cykellandskab! Dagens sidste bjerg, Col de Lava, fører os til byen Porto i bugten ved de røde bjerge. En by, der ligger så smukt, at det er nødvendigt at skylle det ned med en PIETRA nu og da.

Køredag – eller fridag
Dagens etape: En stor rundtur i bjergene inde på øen. Jeg havde for måneder siden besluttet at nyde dagen i fantastiske Porto og omegn. Planen var at leje en kajak og ro rundt omkring de røde klipper og bjerge i Porto-bugten. Men det var blæst op og småregnede, så jeg nød dagen i omegnen med at klatre på klipper ved havnen og cykle rundt på vejene, hugget ud på klippesiderne, ud mod havet, herligt bare at give sig tid. Jeg havde glædet mig til en solnedgangstur i en af de mange turistbåde, men de var aflyst pga. de svære dønninger, så jeg har en god grund til at vende tilbage til Porto.

Korsika

Køredag – eller sambuca-patruljen
Dagens etape fører os nordpå, langs bjergene ud mod Middelhavet, derefter lidt ind i landet for at slutte i Algajola ved vandet. De første mange km. fra Porto er helt i særklasse. Fede bjergveje, ofte med udsigt over havet og de røde klipper, vejret klarer op, og jeg husker specielt en stor bugt, Plage de Tuara, med havblik, hvor de fantastiske røde Punta Rossa bjerge spejlede sig knivskarpt, svært bare at køre forbi, og det gjorde jeg da heller ikke, men blev stående og nød synet, til jeg blev hentet af næste hold. Og så kører vi igen på Tour de Francerutens, 3. etape, over Col de Palmerella og stejle Bocca di Marsolinu, husk lige at se det til sommer. Over bjerge, igennem dale, overalt maleriske bjerglandsbyer, hvor tiden har stået stille, bortset fra en bil her og en parabol der, og tiden bli`r ikke brugt på vedligeholdelse, undtagen kirken, og der er altid liv i den lokale cafè, og jeg spørger i feltet: Hvad laver de dog her, og får svaret: De laver børn! Konstant er vi blevet fulgt fra luften af rødglenter, der sejler rundt på luftstrømmene, og vildsvin i vejsiden, der gnasker kastanjer – og smager derefter, uhm. Turen slutter på stranden i Algajola, hvor der er svømmetur i det skønne Middelhav og kolde PIETRA`er på stranden. Og ugen igennem har der været en fast tur efter aftensmaden for at undersøge, om man kan få en sambuca til kaffen på Korsika, også en mulighed for at tale dagens fede oplevelser igennem og stor tak for hjælpen til Per Berg og Jan, Søren og Sten fra Amager, og sidste aften lykkes det i Algajola; de har sambuca! Happy ending.

Korsika

Feltet på den kommende 3. etape i Touren

En tidligere Korsika-tur har givet mulighed for en afstikker til byen Bonifacio på øens sydspids. Tjek den ud, det er virkelig et besøg værd, havnen ligger i en stor beskyttet lagune, og den gamle Unesco-bevaringsværdige by ligger på klippetoppen ud mod Middelhavet, også turen helt ned til det gamle fyr er speciel. Ja, jeg får aldrig nok af naboen – Mallorca, men vender forhåbentlig tilbage til Korsika, tjek etapelængder, stigningsprocenter og højdemeter mm. på arrangørernes hjemmesider, og foto/video fra turen på google-foto, log ind med 2007PerCkk.