Den norske trilogi Birkebeinerrittet – aka Birken – verdens største MTB løb

Updated: februar 24, 2014

Klar-til-race

Af Henrik Jappe

I forrige nummer af Cykelmotion Danmark fik I en artikel om Hafjell. Hafjell har det hele og kan det hele!?.
Som opfølgning på den har jeg igen besøgt området, denne gang til to events, Birkebeinerrittet 31. august og MTB World Cup 12-15. september. Så min og jeres vurdering af, hvorvidt Hafjell og omegn har det hele og kan det hele, bliver endnu engang testet og vurderet. Birkebeinerrittet – aka Birken – er verdens største MTB løb. Det indgår i fire Birken events, som er langrend, løb, landevejscykling og så dette event på MTB. Af de fire er det langrendsløbet og MTB-løbet, som er de helt store trækplastre. Ialt omsætter brandet Birken for ca. 100 mio. NOK om året. Løbsserien ejes af to klubber og er drevet 100% af frivillighed, ved involvering af en masse lokale idrætsklubber og andre foreninger. Det minder en hel del om Roskilde Festivals organisation og er også tæt på en tro kopi af Vasaloppet i Sverige, som også indeholder flere løb.

Birken på MTB
er et enormt arrangement, ja faktisk større end et VM på landevej, hvad angår organisation, deltagere, EXPO mv. Eventet går over min. tre dage – fredag til og med søndag. Over de tre dage er tæt på 20.000 personer involveret i arrangementet. Alene ca. 17.000 kører løbet. Det er nu ikke kun ét løb, men flere. Der er den klassiske Birken på 94 km og 1493 meters klatring, Ultrabirken på 160 km, Fredagsbirken som er samme rute som den klassiske om lørdagen, UngdomsBirken og BarneBirken.
Den klassiske, som er det helt store trækplaster består af ca. 17.000 deltagere, der starter kl 7:00 og kører i 67 startbølger frem til kl 12:00. Senere på eftermiddagen sendes de professionelle afsted, som dyster om ikke mindre end NOK 20.000, 17.000, 14.000 og videre ned til nr. 15, både hvad angår mænd og kvinder. Der er også pengepræmier til de bedste på fire bjergtoppe, hvor de belønnes med NOK 3.000. Jo, det er en meget stor pengepræmiepulje og jeg mindes ikke ret mange andre løb, der kan slå den. Det er derfor ikke underligt, at nogle af de bedste stiller til start og bliver inviteret til Birken. Når de professionelle kører, transmitteres løbet direkte på NRK og vises også på en kolossal storskærm i målområdet i Lillehammer.

Målområde-med-sikker-cykelparkering

Løbet starter i en lille by – Rena
– hvor nummerafhentning, bagageaflevering, bustransport, bilparkering mv. vender byen op og ned i løbet af disse dage. Der køres fra Rena over fjeldet til Lillehammer, vinter OL-byen fra 1994, som byder på alt relevant og krævet infrastruktur til så stort et arrangement. Således lejer Birken hele Håkonshal og hele skiarenaen udenfor. Begge steder, hvor der blev dystet om medaljer under OL i 1994. Hele målområdet myldrer af mennesker og arrangører. Alt er super velorganiseret, ganske som Norge har ry for, når de kaster sig ud i store arrangementer. Din bagage, din cykel, omklædning, bad, mad, ja alt tænkeligt kører på skinner, når du kommer i mål. Bare forstil dig, at 17.000 mennesker skal i bad samme dag – jo det virker. 17.000 cykler som bliver sikkert opbevaret, mens du bader, spiser, hygger og ser på de professionelle på mega-storskærmen. Det virker og kører som smurt. Når du kommer i mål, træt og måske våd, står der hundredevis af frivillige og hjælper dig med varm suppe, mad, proteindrik, bagage, vejvisning til badet. Rent faktisk kørte det så godt, at jeg først under bruseren realiserede hvilket imponerende, samlebånd der havde ført mig hertil uden den mindste forvirring og bekymring om hvad, hvor, hvem og hvordan.

Selve løbet
er egentlig ikke noget særligt. Det er grustons hen over fjeldet, hvilket med ca. 17.000 deltagere nok ikke kan gøres anderledes. Singletrack er der egentlig slet ikke og kun få steder byder ruten på tekniske udfordrende partier. Det er primært et megastort motionsarrangement, hvor nordmændene kører med håndtaget i bund fra start til slut, ofte på cykler med smalle dæk, næsten uden mønster, faste forgafler, så lette som muligt og i håb om den bedste tid, personlig rekord, ”merketid” (som de kalder det) og en dyst med kammerater og kollegaer. Der udskrives diplomer i en lind strøm, deles ”merker” ud afhængig af sluttid, og der diskuteres ivrigt div. mellemtider på ruten. Jo, det er klassisk norsk, når det er bedst, kendt fra både langrend, hurtigløb på skøjter og alpint skiløb. Mange af de traditioner er overført og gør løbet til noget helt særligt, som vi danskere ikke lige kan begribe – de første 15 min. Cykel Motion Danmark var inviteret op til arrangementet, hvor jeg deltog sammen med to engelske og en finsk journalist/fotograf. Desuden var Thomas Kær Mahler fra Visitnorway i København også med som vores kontakt på turistområdet, hvad angår friluftsliv og sport. Fra Birken deltog Jean-Francois Gehin, som er ansat af Birken til at udvikle og promovere løbet i udlandet, tiltrække flere udlændinge til arrangementet og på den måde gøre hele arrangementet mere interessant for den lokale turistnæring. Både Thomas og Jean-Francois tog sig rigtig godt af os, og vi blev indkvarteret på hotel Rica elgstua i Elverum.

Klar-til-race-og-elgbøffer
K
lar til start og elgbøffer.

 

Jeg havde fået start kl 7:00
sammen med eliten i alle aldersklasser. Allerede der kunne jeg godt se, hvad det gik ud på. Nordmænd er ekstremt kompetitive og går vildt op i detaljer og forberedelse. Jeg tog det derfor roligt og stillede mig næsten bagerst i startbox 1. Mon ikke suget fra flere hundrede vilde ryttere ville få mig let op på fjeldet af de første stigninger? Rent udstyrsmæssigt havde jeg bare taget min carbon hard tail Canyon SLX med til start. Fornuftige hjul og dæk, men slet ikke det letteste, der kan findes. Endelig skal man have en rygsæk på 3,5 kg på ryggen, som en del af løbets image og historie. I kan selv researche nettet for historien, men kort fortalt har det noget at gøre med en flugt over fjeldet, med en kongesøn i en tøjbylt på ca. 3,5 kg, som blev reddet fra oprørere af de berømte Birkebeiner soldater. Jeg kom lidt sent til start og fik desværre ikke kontrolvejet min rygsæk, hvilket senere kostede mig 15 min. tillægstid ved kontrolvejning i målzonen.

Knald og starten gik som et missil,
al min erfaring fra landevejsløb kom i brug i det megastore felt, og ret hurtigt var jeg pænt længere fremme i feltet og over den første stigning næsten helt fremme. Tempoet var dog en anelse for højt for mig til alle 94 km, så da vi var kommet godt op på fjeldet, fandt jeg en homogen gruppe, som jeg lå sammen med, til næste startbølge fangede os. Der lod jeg mig flyde med og fik igen en god bølge at surfe på. Den taktik brugte jeg flere gange og det virkede fortræffeligt stort set hele vejen på 94 km. Jo, de unge i de efterfølgende startbølger kørte vildt stærkt, og det kunne jo ligesågodt udnyttes. På sidste nedkørsel fra toppen blev der til tider kørt hasarderet, så felterne blev splittet, men de store uheld oplevede jeg ikke. Når det blev virkelig teknisk på nedkørslen, kunne det ses, at mange ikke var MTB-ryttere, men mere landevejsfolk og langrendsløbere. Super kondi men dårlig teknik. Undervejs var der utallige depoter, hvor der blev langet i fart, ja meget høj fart. Depoterne var super, med energidrik, vand, chokolade, rosiner, alt muligt, så alle fik, hvad de kunne spise og lide. Teams havde egne feed-zoner, så det ikke forstyrrede motionister med ok tid. Inde i målområdet på Lillehammer skistadion blev jeg mødt af et imponerende skue. Fantastisk at køre ned over området, tusindvis af folk som heppede, og norske kobjælder i massevis, kommentator, der speakede løs, som kun nordmænd kan og jeg måtte da lige kigge ned for at se, om jeg stadig sad på en cykel og ikke havde fået langrendsski på. Jo, det er et løb, du før eller senere bør opleve, også selvom det ikke er et klassisk MTB-løb.
Jeg mødte flere andre klubkammerater deroppe og også en del andre danskere. Blandt andre mødte jeg nogle fra Team Racing 29érs, som er et rigtig godt dansk team, der satser på MTB-marathons og etapeløb. Rikke Kornvig fra teamet havde vundet Ultrabirken på 160 km og fortalte, at det var et meget mere krævende løb, hvor man også blev smidt ud på single tracks, med store sten og klipper. Et løb som absolut skal køres på en full suspension MTB.

Selve løbet slutter i Lillehammer,
ca. 15 km fra Hafjell, hvor der jo ligger en flot bike park, og hvor der er masser af MTB-ture på højfjellet. Der kan du også blive undervist i MTB-teknik, så overvejer du at tage derop og køre Birken, så book nogle flere dage, tag til Hafjell og træn der først og få en god oplevelse med både terræn, bike park, Lillehammer og elgbøffer.

EXPO-i-Håkonshallen
EXPO i Håkonshallen

Lidt flere fakta om dette imponerende arrangement.

www.birken.no

Ca. 14% er kvinder, det er højt sammenlignet med danske MTB-løb.
25 nationaliteter stiller til start, ialt 430 udlændinge, hvoraf danskere og svenskere udgør flest.
Den ældste mandlige deltager er født i 1932 og ældste kvinde i 1934.
Der er 2.900 frivillige, som arbejder under dette arrangement. De betaler ca. NOK 90 i timen, men ved, at pengene går til deres klub. Imponerende sum af penge, der tilgår lokale klubber.

Der indtages følgende:
15.000 liter energidrik
18.000 liter vand
24.000 bananer, lig 3.500 kilo
500 kg rosiner
65.000 småkager
20.000 pakker chips
90 siders program på både norsk og engelsk
Avis med oversigt over alle startende
Deltagerkuvert med nummer, lidt energi og div info
Smartphone app, hvor du kan følge udvalgte ryttere/kammerater over fjellet