CyclingCulture Cuppen er nu en realitet.

Updated: november 19, 2014

focus

CyclingCulture som er en del af Heinobutikkerne har i samarbejde med DCU-sjællands cross-udvalg og 5 arrangerende klubber indgået aftale om en samlet Cup, henover de resterende sjællanddske DCU-crossløb.

CyclingCulture/Heino sponserer en stor hoved præmie til cuppen. Hver deltager får et lod, for hver start de kører, dvs. jo flere starter jo bedre chance for gevinst, altså har man 5 starter så har man 5 lodder i posen osv. Efter afholdelsen af sidste afdeling af cuppen d. 18. januar er der lodtrækning om en Focus carbon cross cykel sponseret af CyclingCulture/Heino. Hvis man ikke er til stede ved lodtrækningen, som vil foregå kort efter dagens sidste præmieoverækkelse, d.18 januar, vil præmien gå til den næste deltager, som bliver udtrukket. Cuppen omfatter alle klasser incl. motionsklasse, med minimum en deltager. Der kan køres på mtb i børne- og motionsklasserne. Alle deltagere har samme muligheder for at vinde den samlede præmie.

Vi vil gerne have så mange ud at køre cross som muligt, og vi tror at dette tiltag med med en stor lodtrækningspræmie, vil tiltrække flere deltagere og tilskuere, som sammen kan skabe den festlige stemning, der skal være omkring cykelcross, og samtidig skabe fundamentet for nogle spændende og drabelige matches rytterne imellem henover vinteren. Vi er utrolig glade for, at CyclingCulture/Heino er med på denne ide og med deres sponsorat bakker op om initiativet. Siger Henrik Sørensen, formand for DCU crossudvalget på sjælland.

Heinocykler har i mange år været en solid støtte for cykelsporten på Sjælland. Der har fra tidlig tid været et bredt sortiment af cross cykler i butikkerne på denne årstid. Heinos mekkanikker Tommy Moberg som er ansat i hovedafdelingen på Roskildevej, er et kendt ansigt i crosssporten, og er altid klar med et godt råd om alt, hvad der vedrører det cykel faglige i denne sport, som jo for tiden gennemgår en rivende udvikling. En udvikling som man fortsat gerne vil bakke op omkring hos Heino.

Udover den flotte lodtrækningspræmie står arrangørerne af de enkelte afdelinger for præmier til podievinderne og ved den afsluttende afdeling har udvalget sørget for vandrepokaler til de samlede cupvindere i de respektive klasser.

På lørdag skydes 1. afdeling af cuppen i gang, når KCK Herlev afholder cross-løb på deres traditionelle bane bag klubhuset på Skinderskovvej 53, og dagen efter køres 2. afdeling i Sorø på Sorø Stadion. Tilmeldingsfristen til de 2 løb er sat til den 20. november, så du kan stadig nå at melde dig til, hvis du er hurtig.

Hele CyclingCulture Cuppens løbsprogram er som følger:

22/11: 1. afd. v. KCK Herlev

23/11: 2. afd. v. Sorø BC

13/12: 3. afd. v. Holbæk

14/12: 4. afd. v. Ringsted

18/1-2015: 5. afd. og finalefest m. lodtrækningspræme fra CyclingCulture v. CK Fix