BMC TeamMachine SLR01

Updated: maj 15, 2013

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-010

Prøvekørsel af rammen, hvorpå Philippe Gilbert vandt VM

Tekst og foto:  Jørgen Sten Nielsen

BMC TeamMachine SLR01 er både en aktuel nyhed og en gammel affære. Min første prøvekørsel af cyklen var i foråret 2003. Dengang var det en cykel med carbonrør i aluminiumsmuffer, og den blev kaldt SLT01 er både en aktuel nyhed og en gammel affære. Min første prøvekørsel af cyklen var i foråret 2003. Dengang var det en cykel med carbonrør i aluminiumsmuffer, og den blev kaldt SLT01. I artiklen om prøvekørslen skrev jeg dengang:

”Team Machine SLT01 er en stabil og komfortabel cykel, der flytter sig, når man sparker til den. På en af prøveturene tænkte jeg mere og mere på, at det var herligt at cykle, og at jeg egentlig havde lyst til at køre lidt længere, end jeg havde planlagt. Alt med cyklen fungerede perfekt, og jeg fløj derudaf. Jeg var høj af at cykle, og det var ikke kun ansatserne til forårsvejr, der lå bag denne følelse. Også maskinen havde sin andel i, at jeg fik øget træningsturen med omkring 20 km”. Så det var med stor spænding, jeg skulle gense en opdateret udgave af min gamle flamme. Selv om der ikke sker de store ting hvert år, så er ti år af carboncyklernes udviklingshistorie trods alt lang tid. OK, cyklen har fået et par ansigtsløftninger undervejs. Men en ting er det ydre. Det kan jo altid fikses. Men hvad med den store køreglæde, som jeg oplevede. Holder den i dag?

Ramme og forgaffel
Den aktuelle udgave af TeamMachine, som kaldes SLR01, har en ramme helt i kulfiber. Det er en semi-slope med et overrørsfald på ca. 3,5 cm på en størrelse 53. Rammevægten ligger lige over de 900 g. Rammen er opbygget af overvejende store, kraftfulde rør, hvor det mest voluminøse er skrårøret, der lige over krankboksen har et tværmål på ca. 61 mm. I øvrigt er de fleste rørprofiler udformet, så deres største diameter går på tværs af cyklens kørselsretning. Det skulle give en stor lateral stivhed. For at optimere kørselskvaliteten har BMC i opbygningen af TeamMachine SLR01 brugt en teknologi, de kalder TCC – en forkortelse af ”Tuned Compliance Concept”. Hvilket refererer til firmaets ideer om, hvordan man bedst afstemmer cyklens føjelighed og komfort med bevarelsen af stivheden de steder, der sikrer en præcis håndtering og en effektiv kraftoverføring. De tre TCC-zoner – sadelstag, forgaffel og sadelpind – sørger for, at cyklen har en vertikal fleksibilitet samtidig med at sidestivheden er høj, og at vridningsstabiliteten er i orden. Og det handler om en smart kombination af forskellige kulfibre og deres oplægning samt de anvendte rørprofiler, hvor man bruger hele det formregister, carbon-teknologien stiller til rådighed. De lavt placerede sadelstag er tynde og eftergivende nede fra baghjulsakslen og op til bagbremsen. De udgør den første, komfortgivende TCC-zone. Mens den øverste del af sadelstagene fra bremsen og op til sadelrøret er en sammenhængende og stiv struktur. Det unikke ved TeamMachine er dens ”Skeleton Concept”, som er det lille stag mellem overrøret og sadelrøret. Det er vel mest et element, der markerer BMC som brand, end det opfylder et nødvendigt funktionelt behov. I hvert fald kan det føres tilbage til dengang, BMC lavede TeamMachine med åbne aluminiumsmuffer, som man kunne se igennem. Som så mange andre af tidens racere har TeamMachine SLR01 en forgaffel med en svagt konisk stilk med den største diameter nede ved gaffelkronen. Her sidder et leje på 1 1/4 tomme, mens lejet foroven er 1 1/8 tomme. Det specielle ved forgaflen er, at de øverste ca. 10 cm under kronrøret er voluminøse og stive, mens den nederste del af gaffelbenene er slankere og fleksible – det er den anden af de tre TCC-zoner.

Hjulene
BMC TeamMachine SLR01 er udstyret med et sæt Easton EA90 SL til dæk og slange. De har R4-nav med forseglede lejer og fælge i aluminium med forskellig højde – foran 20 mm og bagpå 25 mm. Navene er som fælgene anodiseret sorte. Hjulene er opspændt med blanke Sapim-eger. Forhjulet har 24 radiale, mens baghjulet har 28, hvoraf de 14 i kædesiden er med to kryds, mens den anden side er radialt opspændt. Vægten for et sæt angives til 1.530 g. Easton EA90 SL bliver ganske vist markedsført som et sæt træningshjul til professionelle, men de opfylder de fleste af mine behov til et par gode allround-hjul. Først og fremmest er jeg begejstret for deres gode rulleegenskaber. Dækkene på Easton-hjulene er et par 23 mm Continental Grand Prix 4000s, der kan tage et tryk på max 8,5 bar. Som sædvanlig kørte jeg med 7,5 bar, hvilket dog ikke forhindrede, at jeg havde tre punkteringer på de ca. 600 km, jeg kørte i det fugtige efterårsvejr. GP 4000s er ganske vist gode, hurtige dæk, men ikke optimale til dansk efterårssøle.

De øvrige komponenter
TeamMachine SLR01 er monteret med Shimanos elektroniske Ultegra Di2 (6770-serien), som omfatter greb, batteri, gearskiftere, kæde, garniture, krank og bremser. Det er ganske vist kun Shimanos næstbedste serie, men den fungerede fortræffeligt, hvis man kan acceptere kun at kunne skifte et tandhjul ad gangen. Man må også leve med, at al den megen elektronik lægger en hel del gram på cyklens vægt. Den monterede udgave af Ultegra Di2 er den kompakte, hvor klingerne har 50 og 34 tænder, så cyklen er parat til de høje bjerge. Mine ture på de sjællandske småveje blev således hovedsagelig kørt på stor klinge. Gennem prøvekørsel af andre cykler har jeg erfaret, at kombinationen af Ultegra tandhjul og en KMC-kæde fungerer mere lydefrit, end når der som her bruges en Ultegra-kæde. Både styr og frempind er fremstillet af Easton. Frempinden er en 110 mm lang EA90 i sort-anodiseret aluminium. Den var lidt for lang til mig, så jeg måtte sætte sadlen 1 cm frem, men det vil selvfølgelig være fornuftigt at montere en kortere frempind. Styret er et EC90 SLX3 i kulfiber, der måler 40 cm i bredden. Men selv om det er et par centimeter smallere end det styr, jeg kører med til dagligt, så mærkede eller tænkte jeg ikke på det, når jeg først var på landevejen. Styret er beviklet med kraftigt, hvidt styrbånd, der sikkert dæmper vibrationerne fra vejen. Det hvide styrbånd ser vældig flot ud, men det er ret upraktisk, da det hurtigt blev beskidt. Og jeg har da også bemærket, at Gilbert kører med sort styrbånd på sin TeamMachine.  Sadelpinden er BMC´s egen Racepost med indlagt TCC-zone bagtil. Den er i kulfiber med et hoved i aluminium. Profilen er nærmest trapezformet, hvilket kræver en solid fastspænding af klemmen, der fastholder den. Bagpå er sadelpinden udstyret med en skala, der gør det let at indstille sadelhøjden præcist. Den monterede sadel er en Fi´zi:k Arione med skinner i manganrør. Det er en let polstret og ganske udmærket sadel, der med en bredde på 130 mm måske er en anelse for smal til afstanden mellem mine ischiumknogler. Men det har dog ikke givet problemer under prøvekørslen.

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-014

Prøvekørsel i det smukke efterårsvejr.

Cyklen på landevejen
Prøvekørslen strakte sig over godt tre uger – sidste halvdel af oktober og omkring en uge ind i november. Det var en periode med skiftende og meget forskelligt vejr – blæst, regn, kulde, men også sol og næsten vindstille.  TeamMachine SLR01 viste sig at være dejlig stiv og kontant på vejen. Den reagerede prompte på det, jeg gjorde. Trådte jeg til, var der straks fart på. Når jeg på de stejle stigningerne var oppe at danse, var der ingen slinger i valsen. Og i sving og kurver opførte den sig forudsigeligt. Trods cyklens klare præg af at være skabt til væddeløb er det dog stadig en komfortabel racer, som er særdeles velegnet til lange ture på ujævnt underlag. Hvilket især de tre TCC-zoner sørger for.

Cyklens design
Nogle cykelskribenter har haft deres problemer med TeamMachines design. De syntes, den var for anderledes. Men efter at jeg her i sensommeren og efteråret har prøvekørt både Specialized Roubaix og Giant Defy, synes jeg ikke, at BMC TeamMachine er særlig speciel. Den har sine karakteristika, som fx det lille skråstag mellem overrør og sadelstag, men den er på ingen måde ekstrem i sit udtryk. TeamMachine SLR01 er en semi-slope med svagt hældende overrør og lavt placerede sadelstag. Rammens rør tenderer til det kantede uden helt at være det. Formsproget i stellet er præget af potensen i den forreste trekant, kædestagene, samt den øverste del af sadelstagene og forgaflen. Det eneste virkelige modspil til det kraftfulde er de nedre, tynde dele af sadelstagene. Cyklens farvesætning er præget af det carbon-sorte og højglanslakerede stel, hvor knaldrøde stafferinger og hvid typografi skaber en livlig kontrast. Hjulene og de øvrige komponenter holder sig også til denne palet, som farveteoretikere kalder den basale – sort, hvid og rød. Farvenavne, der bruges i alle kulturer, og de elementære symbolfarver for mørket, lyset og det pulserende blod. Hvor TeamMachine SLR01 i formgivningen forsøger at gå nye veje, så holder den sig til det sikre, hvad angår farvesætningen. Men hvad gør det, når bare den tager sig godt ud og er villig til at give en stor cykeloplevelse.

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-D014

Sadelrørets øvre del med skråstaget frem under overrøret – Skeleton Concept.

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-D018

Den nedre del af forgaflen, som er en af de vibrationsdæmpende zone

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-D008

Finjusteringen af gearskift foregår ved tryk på den sorte knap.

2012-BMC-TeamMachine-SLR01-D020_1

Batteriet til de elektroniske gearskiftere er placeret nederst på skrårøret.

De tre komfortgivende TCC-zoner på TeamMachine SLR01.

De tre komfortgivende TCC-zoner på TeamMachine SLR01.

Stelgeometrien på TeamMachine SLR01 st. 53.

Stelgeometrien på TeamMachine SLR01 st. 53.

Konklusion

Først svaret på indledningens spørgsmål: Er den nutidige udgave af TeamMachine stadig så god, at den er i stand til at stimulere køreglæden? Og svaret er ligetil: Ja, det er den.
TeamMachine SLR01 er ikke bare en hightech-maskine til de dopede alfahanner i det professionelle felt, men også et kvalitativt og relevant tilbud til os bedagede cykelentusiaster, der forsøger at klare strabadserne med postevand og smugtræning. Mine efterårsture på cyklen har i hvert fald gjort mig småforelsket i denne lækre maskine, som både tilbyder en rimelig komfort, en præcis håndtering og en effektiv kraftoverføring. Desværre kræver denne kærlighed, at jeg ikke lige har 40.000 kr., jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Til gengæld fortæller garantien, at der skulle være mulighed for et livslangt forhold. Hvis man som jeg skulle brænde varm på TeamMachine SLR01 og ønske at indgå et intimt forhold, så bør man, som det fremgår af stelgeometrien, være opmærksom på, at cyklen er stor i størrelserne. Og det er sandsynligt, at man skal vælge en mindre størrelse, end man plejer.

Fakta om BMC  Teammachine SLR01

Ramme: Semi-slope i kulfiber, designet i Schweiz og produceret i Taiwan.
Rammestørrelse: 53 (M). Føres i 47, 50, 53, 55, 57 og 60.
Vægt: Hele cyklen 8,350 kg.
Farve: Sort med røde stafferinger og hvid typografi.
Forgaffel: BMC i kulfiber, TCC, konisk stilk.
Styrfittings: Easton, 1 1/8 og 1 1/4 tomme.
Frempind: Easton EA90 i sort-anodiseret aluminium, 110 mm.
Styr: Easton EC90 SLX3 i kulfiber, 40 cm.
Sadelpind: BMC Racepost i kulfiber med TCC, hoved i aluminium.
Sadel: Fi´zi:k Arione, skinner i mangan, 130×298 mm.
Krank: Shimano Ultegra SM-BB6700.
Garniture: Shimano Ultegra FC-6750 + FC-6700/6703, pedal-arme 172,5 mm
Pedaler: Look Blade (mine egne).
Kæde: Shimano Ultegra CN-6701.
Klinger: Shimano Ultegra SG-X, 50/34 tænder.
Kassette: Shimano Ultegra CS-6700, 10 speed, 11-28 tænder.
Bagskifter: Shimano Ultegra RD-6770.
Forskifter: Shimano Ultegra FD-6770.
Bremser: Shimano Ultegra BR-6700.
Greb: Shimano Ultegra ST-6770.
Kabler: Shimano.
Hjul: Easton EA90 SL: R4-nav med forseglede lejer. 21 mm og 25 mm fælge i aluminium. 24/28 Sapim-eger.
Dæk: Continental GP 4000S, 23 mm, max tryk 8,5 bar.
Flaskeholder: Lezyne Power Cage.
Pris for cyklen uden pedaler og flaskeholder: 39.999 kr.
Garanti: Livstid for første ejer.

Producent: BMC,
www.bmc-racing.com
Distributør: EnergySport,
www.energysport.dk