BikeSafeID

Updated: januar 26, 2015

Nr1a1

Du har sikkert prøvet det før, at tage på træningstur uden at have husket dit ID.

Hvis uheldet er ude, kan det tage lang tid at finde ud af, hvem du er uden et ID.

Med TopCapID fra danske www.bikesafeid.dk har du altid dit ID med, det er nemlig monteret på cyklen. Dit navn og et telefonnummer til en pårørende er nemlig graveret på topcappen, som er lavet i anodiseret aluminium og vejer kun 7 gram. Du kommer dermed ikke til at gå på kompromis med vægten for at få lidt sikkerhed på cykelturen.

Bikesafeid.dk ejes af 2 unge cykelentusiaster fra det midtjyske, som begge har cyklingen som en stor hobby, og som begge har prøvet at glemme ID under træningsturen.

Ideen til TopCapID opstod, da begge idemænd bag BikeSafeID kender til tilfælde, hvor cykelryttere er kommet ud for uheld og er blevet fundet uden ID på sig. De to idemænd begyndte at udvikle ideer til, hvordan cykelryttere altid kunne have et ID på sig, og i sommeren 2013 blev den endelige ide til TopCapID født, i en autocamper for foden af Alpe d’Huez. Herfra begyndte arbejdet med at gøre ideen til virkelighed, og tidligt i foråret 2014 stod BikeSafeID klar med de første prototyper. Sidenhen er der kommet flere designs til.

Topcappen kan også være til gavn i forbindelse med en bortkommen cykel. Hvis cyklen bliver fundet igen, kan cyklen komme tilbage til sin ejer ved hjælp af de informationer, som er graveret på topcappen.

_MG_2526

BikeSafeID håber, at topcappen kan hjælpe personer, som er væltet og kommet til skade, og at ideen vil blive udbredt, så den almene dansker også vil komme til at kende til, hvordan man med TopCapID kan hjælpe den tilskadekomne.

 Læs mere på www.bikesafeid.dk