BANANI Klassikerløb 2014

Updated: juni 3, 2014

image001_webEt noget anderledes motionsløb løber af stablen nemlig BANANI Klassikerløb 2014. LØRDAG D.21. JUNI 2014 KL. 15.00 TIL 21.00 START OG MÅL: TISVILDE HØJSKOLE

Tisvilde Højskole er klassikerløbets start og mål. Det tidligere badehotel passer perfekt til løbet som en levende tidslomme. Højskolen tilbyder rytterene både sit kendte køkken og gode bade og omklædnings-faciliteter.

Tisvilde Højskole ligger 100 m fra stationen.Cycler medtages gratis både med lokalbanen og med S-toget. Togturen både fra Kbh eller Helsingør til Tisvildeleje tager ca 1 time.

Historisk cycletour.
Løbet køres på en ca 30 km klassisk og afmærket rute der består af både landeveje og af grusveje. Præcis som i Bananens tid. Vi cycler i det smukke og meget kuperede landskab omkring Arresø og i de skovklædte bakker i Tisvilde Hegn. Du har mulighed for at træde stålet een, to eller tre runder. Altså 30, 60 eller 90 km.

Regler:
Cyclens stel skal være af stål, og færdselsloven skal overholdes. Alle cyclemærker kan deltage.

Concours d ́Elegance Skønhedskonkurence for deltagende cycler:
– Flotteste BANANI cycle.
– Flotteste ekvipage.
– Flotteste skandinaviske cycle.
– Flotteste europæiske cycle.

Regler:
I skønhedskonkurrencen skal alle cycler og udstyr være fra før 1989.

Klassisk rytter kost
Glem alt om pindemadder og gel bars. Det kendte køkken på Tisvilde Højskole laver vores klassiske rytterkost Chilli con Carne med salatbord og hjemmebagt brød. Ad libitum. Vi er jo sultne !. Kaffe og lagkage til desert.

Ingen ledsage automobiler
Helt i Bananens tidsånd skal hver rytter medbringe værktøj til eget brug og skulderbåret ekstra dæk.

Hygge og anekdoter
Er vejret skidt kan vi før og efter løbet rykke indendørs i det tidligere badehotel – eller hvis vejret er super – tager vi samlet på stranden til en fælles efterfølgende svømmetur.

Bed & Breakfast
Tisvilde Højskole tilbyder Bed & Breakfast til kr. 475,00 / 750,00 for dig/jer der også vil ha søndagen i Tisvildeleje.