Alpetramp for 25. gang og igen med bravour!

Updated: marts 31, 2016

IMG_0381

Tekst og foto: Lone og Flemming Bech, CMD

25 år med Alpetramp er  lykkedes for Pedaltramp Sydfyn på bedste måde.

Jeg husker i starten af de 25 år, hvor jeg deltog i et af løbene, og det havde regnet godt om natten, så alle kridtstreger var forsvundet (jo, man kridtede dengang), og jeg brokkede mig – svaret var: hvis sådan nogle “københavnere” ikke er tilfredse, kan de jo bare blive hjemme og køre løb.

Meget har ændret sig, og alt til det bedste. Jeg kan godt forstå, at formand Finn Bojel ser glad og afslappet ud, hver gang løbet køres, for alt fungerer perfekt, og hvad angår skiltningen, foregår det i dag med let genkendelige gule pile.

Løbet starter med hyggeligt kaffebord, medens rytterne får udleveret startnumre – i år var der ved startnumrene vedlagt en ringeklokke – smart.

IMG_0371
Hyggesnak og kaffebord inden start – efter løbet blev der serveret suppe

Selvom køen ved udleveringen er lang, så er der ingen panik, alt fungerer, og ingen må løbe til starten, alle når det.

IMG_0368
Ingen panik selvom køen er lang

Løbet med de meget flotte omgivelser og hårde ruter er perfekt og krævende, spørg bare deltagerne, som kommer bogstaveligt talt fra hele landet, så berømt er Alpetramp i dag – en klassikker man simpelthen skal have på sit startkort.

IMG_0374
Tre superkørere fra Pingel Cykler i Næstved klar til “kamp”

Selvom løbet i år var ramt af regn indtil kort før start, var der omkring 1300 til start, og det er flot, og som et par deltagere sagde, da de blev spurgt om, hvorfor deres kammerat ikke var kommet til start, “han er vandskræk” og tåler ikke vand.

De våde veje skabte en del punkteringer, og der var mange som bandede over, at det netop var dem, der blev ramt, når de nu sad pænt med foran.

De hårde ruter gjorde også, at mange kom til at køre alene, efter at de var sat af, men man så ingen sure miner af den grund, årets sidste store motionsløb skulle gennemføres.

IMG_0385
Tre piger, og glade motionister, skulle ud på 65 km ruten, men de betroede mig, at den nu “kun” var 63 km

På den hårde bakke ved Golfbanen blev der den sidste kilometer taget tid på hver enkelt rytter, og hurtigste tid vandt en bjergtrøje – det gjorde stigningen endnu hårdere, og den er hård med ikke mindre end 12%. Mange andre stigninger lå på de ca. 7-10% så der var brug for kræfterne.

IMG_0401
På stigningen ved Golfbanen: Kom så gutter, de tager tid til toppen!
IMG_0393
Bakker, bakker og atter bakker – herligt!